Ekstrem slank iMac med endnu bedre skærm

Apple har forbedret deres stærke alt-i-en computer, så der nu er markant færre refleksioner i skærmen. Der er også andre lækkerier til fotoentusiasten.

24. oktober 2012

Den store iMac med en skærm på hele 27 tommer har altid budt på kontrastrige farver, men ikke alle har været lige vilde med skærmens glasoverflade, fordi den gav en del refleksioner fra omgivelserne. Men det har Apple nu gjort noget ved i den nyeste iMac.

Dels sidder skærmens pixels nu helt tæt på glasoverfladen, og dels har glasset fået en højteknologisk overfladebehandling, så refleksionerne mindskes med hele 75 procent ifølge Apple. Du kan også stole på farverne fra den nye skærm, idet alle bliver kalibreret individuelt på fabrikken.

Den nye iMac er desuden blevet markant tyndere, og resultatet vil uden tvivl pynte selv i en veldesignet dagligstue. Der er også kommet nye og stærkere processorer til, ligesom man kan vælge op til 32 gigabytes ram. Den store model på 27 tommer kommer til december og koster fra 14.599 kroner. Du kan læse mere om den nye iMac her.

Apple er også kommet med en lillebror til deres berømte iPad, nemlig iPad mini. Her er skærmen på 7,9 tommer, og den er med en tykkelse på blot 7,2 mm blevet 23 procent tyndere end storebror. Vægttabet er på hele 53 procent. iPad mini koster fra 2599 kroner, og du kan læse mere om den her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...