Samsung NP-RF712

Samsungs store skærm er intet mindre end fremragende at arbejde ved. Farvegengivelsen er god og neutral, og der er fine detaljer i lyse og mørke områder.

23. december 2011

Samtidig er lysstyrken testens bedste. Det betyder virkelig noget, når man sidder og arbejder i et lyst lokale. Når man er færdig med billedbehandlingen, kan man se 3-d-film, da der medfølger et enkelt sæt 3-d-briller. NP-RF712 har en imponerende lysstyrke, hvilket er den hidtil bedste på en bærbar computer, der kan vise 3-d. Set i det lys er det ganske imponerende, at Samsungs batteri med seks celler er et af dem med den bedste holdbarhed. Det er værd at bemærke, at også harddiskkapaciteten er blandt testens bedste. Den er endda stærkere, da den har to harddiske på hver 500 gigabytes. Det giver en ekstra sikkerhed, hvis den ene skulle bryde sammen, at man stadig har den anden og kan gemme vigtige data her. Der er ikke FireWire-indgang, men ellers stort set alt, inklusive to usb 3.0-indgange. Tastatur og mus fungerer fint. De er designet på bedste vis, oplyst bagfra og er alt i alt en fornøjelse at arbejde med. Samsung NP-RF712 leveres i et nydeligt finish, der changerer diskret i bordeaux toner. Og som en ekstra detalje er strømforsyningen testens mindste og letteste. Alt i alt er den en fornøjelse at benytte.

Bedømmelse 90%

Læs mere Læs HELE testen i Digital Foto nr. 18

Bestil DIGITAL FOTO

Konklusion:

NP-RF712 er veludrustet, hurtig og en fornøjelse at bruge med sit velfungerende tastatur. Men det er den lyse skærm med præcise farver, der gør den til testvinder.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...