Derfor skal du have telekonverter

Du kommer helt tæt på motiverne med dette geniale stykke ekstraudstyr uden at skulle investere i et stort og dyrt teleobjektiv. Det er meget nemmere, end du tror, og fortjener en fast plads i fototasken – uanset om du er til sport eller natur.

Telekonvertere virker populært sagt som en slags forstørrelsesglas. De indeholder en række optiske linser ganske som et normalt objektiv, og disse sørger for at sprede lysstrålerne fra motivet, så det bredes ud over et større område på billedchippen. Resultatet er, at brændvidden forøges – på helt samme måde, som hvis man monterede en større tele på kameraet. Der findes telekonvertere, der øger brændvidden fra 1,4 til 2,0 gange, så et objektiv på 300 mm kan altså i et snuptag forvandles til et på 600 mm, der normalt ville koste en formue. Der er mange fordomme om telekonvertere, men de er faktisk både nemmere at bruge og billigere, end du tror.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...