Nye digitizere fra Wacom

De kendte Bamboo-tegneplader kan nu betjenes trådløst via ekstraudstyr

29. september 2011

Der er mange fordele ved at benytte en digitizer, når man billedbehandler. Man kan arbejde langt mere præcist, hvilke fx giver mere nøjagtige fritskrabninger, ligesom det er mere afslappede at tegne med den digitale pen fremfor at kæmpe med musen i timevis.

Wacom står bag nogle af de allerbedste tegneplader på markedet, og nu er de klar med en forbedring af deres Bamboo-serie. De tilbyder stadig alle en trykfølsomhed på 1024 niveauer, men udformningen af den digitale pen er forbedret via en blødt greb og bedre knapper. Samtidig er det blevet lettere at bladre gennem fx dokumenter eller websider blot ved at lade dine fingre glide hen over tegnepladen.

Den nye udgave af Bamboo Pen & Touch til 670 kroner har fire knapper, som du kan programmere til at udføre en bestemt handling. Den dyrere Bamboo Fun Pen & Touch fås til to størrelser til henholdsvis 745 kroner for den lille og 1488 kroner for den store. De kommer med software som Elements 8 eller 9 alt efter størrelsen samt ArtRage 3. Man kan desuden få trådløs forbindelse til sin nye Bamboo-tegneplade ved hjælp af ekstraudstyr, der koster knap 300 kroner. Du kan læse mere om alle nyhederne her

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...