Pige skyder drone ned med golfbold

Dronen lader livet for 8-årig golfspiller

Om det er et uheld, et PR-stunt eller blot en virkelig dygtig golfspiller, ved vi ikke. Men 8-årige Ruby Kavanagh giver i hvert fald dronen én på lampen.

6. september 2016

8-årige Ruby Kavanagh er den højst rangerende børne-golfspiller i Australien. Og i denne video viser hun, at hun kan ramme plet.

Med et velplaceret slag rammer hun en drone af mærket Yuneec Typhoon H, så stumperne flyver omkring, inden den styrter ned i græsset.

Videoen får dog kritik med på vejen. Alle rotorbladende er intakte, efter golfbolden rammer, men hvorfor falder den så til jorden? Og hvorfor svæver den et øjeblik eller to, før den flyver til siden? Og hvordan kan de være, at kvaliteten af videoen fra en drone, som kan optage i 4K, er så dårlig?

Mislykket PR-stunt?

Debattører på Internettet er uenige om, hvorvidt videoen er falsk, men uanset hvad, beviser den i hvert fald, at Ruby er en sej lille golfspiller, med et solidt golfsving.

Og selvom videoen måske er skabt for at få golfspilleren til at gå viralt og drage opmærksomhed til Rubys GoFundMe-kampagne, har den kun gjort halvdelen af arbejdet.

På 4 dage har videoen over 300.000 visninger, men crowdfundingkampagnen har kun samlet godt $3000. Faktisk er der kun doneret ganske få penge, siden videoen kom online - i hvert fald slet ikke nok til at dække tabet af dronen til omkring 15.000 kroner.

Men nu kan pigen jo tilføje dronedræber til sin Instagram-profil.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...