DJi Spark dronen kan styres med dine hænder.

Den nye kameradrone kan sendes af sted fra håndfladen.

© DJI

Med DJI Spark kan alle flyve drone på sekunder

Nu er det blevet meget nemmere at tage billeder og film fra luften. Den nye og utroligt lille kameradrone fra gigantiske DJI kan styres med dine hænder.

24. maj 2017 af Klaus Nygaard

Indtil nu er det mest entusiaster og professionelle, der er hoppet med på dronebølgen, men den kinesiske mastodont DJI vil have flere med ombord.

Spark vejer mindre end en dåsesodavand, er blot tre cm længere, kommer i fem farver, og så kan den sendes i luften med få sekunders varsel uden telefon og fjernbetjening. 

Stiller du Spark på din håndflade og trykker to gange på tænd-knappen, stiger de 300 gram straks til vejrs.

DJI Spark yellow

Kameraet sidder i en såkaldt gimbal, der forhindrer rystede optagelser.

© DJI

Svinger du hånden til siden, følger dronen med, og når du vinker til den, flyver den ca. tre meter væk og er klar til at tage billeder og selfies på kommando. 

Vil du flyve længere væk, kan man bruge sin mobiltelefon som fjernbetjening på op til 100 meters afstand. De helt lange ture på op til 500 meter kræver tilkøb af en fjernkontrol.

Spark er udstyret med avancerede Flight Modes, der gør den i stand til at følge fx en cyklist forfra, bagfra, i cirkler og i profil. Det har den arvet fra DJI’s større og dyrere modeller.

Dronen klipper selv dine film

DJI Spark

DJI Spark fås i fem forskellige farver.

© DJI

Funktionen QuickShot er helt ny. Her kan det lille flyvende vidunder uden din hjælp filme i bestemte vinkler og automatisk sammensætte optagelserne til små korte film.

Kameraet har 12,0 mio. pixels og en sensor på 1/2,3 tommer, der dermed er væsentligt større end den, der sidder i eksempelvis iPhone 7. Brændvidden svarer til 25 mm, og blænden er fast på F2.6. Video er i Full HD.

DJI Spark red

DJI Spark måler 14,3 × 14,3 × 5,5 cm.

© DJI

Spark har sensorer, der nedsætter risikoen for at flyve ind i forhindringer, og dronen flyver selv hjem, hvis der bliver brug for det. Prisen holder sig i de lavere luftlag – omkring 4500 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...