Mand med DJI Spark
Drone på vej til læser

En læser har vundet dronen DJI Spark i vores fotokonkurrence.

© DJI

Se vinderen af vores dronekonkurrence

Vores dronekonkurrence er slut, og I har stemt på de bedste billeder. Her kan du se de fem billeder, der fik flest stemmer – og vinderen, hvis strandbillede udløste en drone.

16. marts 2018 af Louise Hagemann

Den store dronekonkurrence, hvor du kunne vinde en DJI Spark-drone, er nu slut, og vi har modtaget et væld af flotte, sjove og spændende billeder.

Alle havde på hver sin måde fortolket emnet “Gid jeg havde haft en drone". 

Her kan du se de fem billeder, der har fået flest stemmer, og blandt dem har vi kåret en vinder.

Vinderen af en DJI Spark-drone

Vinderbilledet er taget af Kasper Moe-Jensen, der har skudt panoramabilledet her fra en strand på Zanzibar, hvor han var for at kitesurfe. 

Billedet er taget fra en balkon på en restaurant med udsigt over stranden og vandet.

Deltag også i månedens fotokonkurrence med Digital FOTO

Panorama på Zanzibar dronekonkurrence
Panorama på Zanzibar

Udsigten over stranden på Sanzibar kunne have nået helt nye højder med en drone.

© Kasper Moe-Jensen

“Med en drone kunne man komme ud og tage billedet fra vandsiden med kitesurferne i forgrunden. Det ville give mere liv til billedet og en god oplevelse af, hvor fyldt stranden egentlig var," siger Kasper Moe-Jensen.

I udvælgelsen af vinderbilledet har vi netop lagt vægt på, hvor meget mere interessant billedet ville være blevet med en drone, og der er ingen tvivl om, at man her kunne have fået et rigtig spændende og flot grafisk billeder fra højere luftlag.

De øvrige billeder i top 5:

Her kan du se de øvrige fire billeder, der fik flest stemmer i konkurrencen.

kitesrufer dronekonkurrence
Højt at flyve

Benjamin Svendsen har fanget en eftermiddag i Amager Strandpark i København fyldt med kitesurfere, der lavede tricks og hoppede i ti meters højde. 

Med en drone kunne han have fået et bedre view af hele strandparken med alle surferne.

© Benjamin Svendsen
Nordlys dronekonkurrence
Betagende nordlys

Hvordan mon nordlys ved Fjellkysten i Norge havde set ud, hvis man kunne komme op i flere hundrede meters højde?

© Rune Jensen
Tromsø by night dronekonkurrence
Tromsø by night

Her har fotografen fanget Tromsø by night, og der er ingen tvivl om, at det kunne være sjovt at se den oplyste by blandt fjeldene fra oven.

© Rune Jensen
Kvinde i vinterlandskab
Frk. Vinter

I Rune Jensens fine vintermotiv her ville fokus formentlig blive en del anderledes, hvis vinklen skiftede til fugleperspektiv.

© Rune Jensen

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...