Simen Haughoms dronevideo gik viralt på nettet

På en time 1. juni blev 18-årige Simen Haughoms dronevideo vist 500.000 gange på Facebook. 

© Privat

Ung norsk dronefotograf går viralt i hele verden

Han har lært at flyve og filme på nettet. Forleden fik en af hans videoer 500.000 visninger på en time.

2. juni 2017

I januar 2016 købte 18-årige Simen Haughom en drone. Siden da har hele verden fået øjnene op for den unge nordmand, som filmer den norske natur på en helt spektakulær måde. 

Torsdag morgen viste det virale medie The Lad Bible et sammenklip af nogle af hans videoer på deres Facebook-side. Og så eksploderede det for den unge nordmand. 

På blot en time blev videoen vist mere end 500.000 gange - og videoen var dermed en af de videoer, som skabte mest socialt engagement på nettet i hele verden den 1. juni 2017.

Herunder kan du se den video, som Lad Bible havde klippet sammen:

Drone-geniet blev opdaget sidste år

Simen Haughorn fik første gang verdens opmærksomhed sidste år, da han postede en video fra Kjerag ved Lysefjorden på sin Facebook-kanal "Spectacular Norway".

I alt er denne video set mere end 200 millioner gange, efter at den bla gik viralt bla. i Kina, Thailand, Indien og Pakistan. Også websitet Gizmodo har omtalt Simen Haugtom.

"Det er helt urealistisk at tænke på, hvor mange personer, der har set den. Det er helt vildt, ligesom det gør det lidt sjovere at gå ud og filme noget nyt," fortæller Haughom til Norske Dagbladet.

Herunder kan du se videoen, som fik mere end 200 millioner visninger.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...