Edelkrone kamerastativ

Edelkrone genopfinder stativet til dit kamera

Edelkrone er kendt for at revolutionere og skabe nye, smarte produkter. Nu er de klar med et helt nyt bud på et kamerastativ.

19. april 2016

Idéen med det nye StandPLUS, som stativet hedder, er at lave en mindre, mere alsidig og mindre kompliceret version af dit traditionelle stativ. At genskabe kamerastativet, siger de selv.

Det ligner ikke umiddelbart et aggregat, man vil tage med sig ud i naturen, men til studiebrug eller hjemme i stuen, ser det rigtig interessant ud.

Om stativet (som ikke er et stativ) kan fungere i praksis, ved vi endnu ikke. Men det ser smart og praktisk ud i præsentationsvideoen herunder.

StandPLUS er endnu ikke i handelen, men du kan skrive dig op hos Edelkrone og få besked, når det kommer i salg.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...