Fang action helt automatisk

En simpel og genial opfindelse sørger for, at dit kamera følger motiver i bevægelse helt uden din hjælp. Så nu kan du fx tage actionskud af dig selv.

30. juli 2012

Det er sjovt at få pletskud af bevægelige motiver i kassen, men hvad gør fotoentusiasten, når han eller hun gerne vil forevige ens eget aktive liv? Man køber såmænd det nye, smarte Soloshot-system. Det sørger nemlig for, at kameraet altid er rettet mod det sted, hvor tingene sker.

Soloshot består groft sagt af to dele - et stativ med en drejelig boks samt et særligt armbånd. Boksen har en motor og en sensor indbygget, så kameraet automatisk følger den person, der bærer armbåndet.

Folkene bag opfindelsen lavede oprindeligt systemet for at kunne optage sig selv, mens de surfede, men det virker til snart sagt alle typer af action og sport. Det kan fx spore positionen af armbåndet op til en halv kilometer væk.

Du kan på engelsk læse mere om Soloshot her, hvor det også er muligt at bestille det. Soloshot koster 479 dollars, så regn med en samlet pris på omkring 3900 danske kroner, når der kommer fragt og moms til.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...