Flash til rejsen

Kenro lancerer let og kompakt Nissin-flash med smart funktion.

4. april 2014

Kenro har annonceret den kompakte eksterne flash Nissin i40, der er nem at have med på rejsen. Den har indbygget videolys med ni justeringsmuligheder og giver mulighed for trådløs TTL. Letvægteren vejer blot 203 gram, og hovedet kan drejes 180 grader til venstre og højre, samt 90 grader op, hvilket øger antallet af vinkler, man kan skyde fra, når man bouncer flashen mod loftet.

Den nye flash har en softbox til at blødgøre lyset og reducere skygger. Der er også en hot sko i metal, så man hurtigt kan koble flashen fra kameraet. Flashen bruger fire AA-batterier. Nissin i40 kan fås til Canon og Nikon, mens Sony og Fujifilm snart følger trop. Forventet salgspris bliver cirka 1500 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...