Nissin-blitz i miniformat

Japanske Nissin introducerer en ganske lille flash, som trods sin størrelse skulle kunne konkurrere med betydeligt større og tungere modeller.

Trods sin størrelse og beskedne vægt på bare 203 gram har Nissin i40 professionelle funktioner som fx trådløs TTL, synkronisering ned til 1/8000 sekunds lukkertid, LED-lys til optagelse med regulering af lysstyrke i ni trin. Flashhovedet kan drejes både vertikalt 90 grader og horisontalt 180 grader. En flashfod i metal forstærker den professionelle fornemmelse.

Den indbyggede zoomreflektor dækker et zoomområde på 24-105 mm og justeres automatisk efter hvilken brændvidde, der sidder på kameraet. Reflektoren har også en indbygget vidvinkelskive, som giver et meget blødt lys, og som gør, at et objektiv ned til 16 mm vidvinkel belyses. Nissin i40 er kun 85 mm høj, men har alligevel et ledetal på hele 27. Blitzen fås til Canon, Nikon, Olympus, Panasonic og Sony. Den vejledende udsalgspris er 1649 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...