Ny blitz med stort zoomområde fra Nikon

Nikon har i dag lanceret en ny topmodel i deres Speedlight-serie. Nikon SB-910 erstatter dermed SB-900, og er perfekt til professionelle og ambitiøse entusiaster, som ønsker optimal lyskvalitet.

30. november 2011

Nikons nyeste blitz SB-910 er topmodellen i Nikons Speedlight-serie. Flashen byder på et zoomområde, som dækker fra 18 til 200 mm og der er tre belysningsmønstre, som sikrer optimal kontrol med blitzens dækningsevne.

Forgængeren SB-900 var meget populær, og SB-910 følger naturligt tråden op herfra. Der er arbejdet yderligere med at optimere brugervenligheden med nye menuer, stor lcd-skærm, oplyste knapper og en forbedret ergonomi.

Blitzen hoved kan vippes 90 grader op og ned til syv grader. Desuden kan den drejes 180 grader. SB-910 har et ledetal på 34 ved ISO 100 og en brændvidde på 35 mm med full frame. Ved 135 mm er ledetallet 54,5. Et særligt varmebeskyttelsessystem advarer om overophedning, når blitzen skydes af mange gange i træk. SB-910 fås til en vejledende udsalgspris på 3795 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...