Ny Canon-blitz med radiostyring

Canon er klar med den nye flash Speedlite 430EX III-RT, der har en række avancerede funktioner, herunder integreret radiokontrol.

Den nye Speedlite 430EX III-RT fra Canon erstatter Speedlite 430EX II. Blitzen har et maksimalt ledetal på 43 ved ISO 100 og et zoomområde på 24-105 mm. Ved hjælp af en indbygget adapter kan det bringes ned på 14 mm. Speedlite 430EX III-RT henvender sig til kreative fotografer og giver brugerne mulighed for at eksperimentere med lysopsætninger væk fra kameraet. Damtidig kan man arbejde med Canons eksisterende radiostyrede eller trådløse, optiske flashkontrolsystemer som master- eller slaveenhed. Blitzen er også kompatibel med kameraer, som har en Integrated Speedlite Transmitter, som for eksempel EOS 760D og EOS 70D, og kan bruges som en flashenhed væk fra kameraet, som kan betjenes direkte fra kameramenuen.

Den nye flash omfatter Canons meget fleksible Radio Transmitter (RT)-system, så man kan styre op til fem grupper af RT-flashenheder – med op til 15 flashenheder per gruppe og på afstande op til 30 m væk. Speedlite 430EX III-RT kan også betjenes via Canons ST-E3-RT eller Speedlite 600EX-RT, hvilket byder på endnu flere muligheder for både professionelle og hobbyfotografer. Med det medfølgende orange farvefilter kan man matche eller stille flashlysets farve i kontrast til lyskilderne omkring dem, og et integreret catchlight-panel giver muligheden for at tilføje lysglimt og gøre portrætter mere levende. Speedlite 430EX III-RT har desuden en ny og forbedret oplyst punktmatrix lcd-skærm. Prisen er 2499 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...