Nikon Speedlight SB-5000

Ny radiostyret flash fra Nikon

Nikon har sendt en ny flash på gaden, som er deres første med indbygget radiostyring.

En ny tilføjelse til Nikons serie af flashenheder har ramt gaden. Den nye Nikon Speedlight, SB-5000, er den første med indbygget radiostyring og ifølge producenten verdens første kompakte flashenhed med indbygget kølesystem. SB-5000 har et ledetal på 34,5 og et zoomområde på 24-300 i FX-format og 14 mm med den indbyggede vidvinkeldiffuser.

Nikon Speedlight SB-5000 er møntet på professionelle fotografer, der både bruger kameraets flashenhed og eksterne flash. Med trådløs radiostyring behøver man ikke have en synlig linje mellem master- og slaveenheden, hvilket gør opgaven lettere og mere fleksibel.

Flashen har et nyt indbygget kølesystem, der skulle gøre det muligt at tage billedserier på mere end 100 billeder med flashudløsning på fuld styrke.

Man kan både vælge at radiostyre flashen og at bruge den på traditionel vis via optiske signaler. Det sidste betyder, at det stadig er muligt at bruge ældre Speedlights sammen med SB-5000.

SB-5000 forventes i butikkerne i marts 2016 til en vejledende udsalgspris på 5.195 kroner inklusive moms.

Læs mere her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...