Porttæt med blitz i modlys

I modlys kan du bruge blitz kombineret med en hurtig lukkertid for at få et velbelyst portræt.

© Shutterstock/Kichigin

Sådan bruger du High-Speed-Sync på din blitz

Normalt er du begrænset til at bruge en lukkertid på fx 1/200 sekund, når du skyder med kameraets indbyggede flash. Med en smart indstilling i i blitzen, kan du synkronisere med langt hurtigere lukkertider. Se, hvordan du bruger funktionen High-Speed-Sync.

17. oktober 2017 af Poul Siersbæk

På hurtige lukkertider, typisk under 1/200 sekund, er lukkerens åbning kun en sprække, der bevæges ned foran sensoren under eksponeringen. 

Det hurtige flashglimt giver dermed ikke lys til hele eksponeringen. 

Med High-Speed-Sync giver flashen flere glimt under eksponeringen, så hele eksponeringen dækkes. På den måde kan du kombinere hurtige lukkertider med blitz.

Hvis du kun har den indbyggede flash til rådighed, kan du ikke bruge high-speed-sync, men du kan bruge disse tips.

Her kan du bruge High-Speed-Sync

Funktionen er god, når du vil bruge blitz i dagslys og samtidig ønsker en stor blændeåbning for at sløre baggrunden på portrætter. 

Med en stor blændeåbning, vil billedet typisk blive overeksponeret, hvis lukkertiden skal under 1/200 sekund, men med High-Speed-Sync kan du bevare de hurtige lukkertider, som er nødvendige.

Uden High-Speed-Sync er du nødt til at blænde ned. Teknikken kan også bruges til hurtige motiver, som skal fastfryses og samtidig suppleres med blitzlys.

High-Speed-Sync hos Canon og Nikon.

Hos Canon vælger du funktionen på selve flashen, hvor du trykker på knappen ud for SYNC. På nogle modeller vælges funktionen på en knap med ikonet for high-speed-sync, som er et flashsymbol med et H ved siden af.

Hos Nikon vælges High-Speed-Sync i kameraet. Når funktionen er slået til, vises symbolet FP på skærmen.

© Canon/Nikon

Kom i gang med High-Speed-Sync

High-Speed-Sync findes ikke i den indbyggede blitz, så du skal bruge en ekstern flash. 

  • På kameraet vælger du manuelt program, blændeprioritet eller lukkertidsprioritet.
  • Sæt ISO  til 100 eller Auto. Sæt  flashen på Auto eller TTL. 
  • Sørg for at slå High-Speed-Sync til på flashen, inden du tager billedet.
  • Tryk på knappen MODE, MENU eller SYNC på selve blitzen, og vælg HSS, HS, FP eller FP TTL A - afhængigt af hvilket mærke, du bruger. 
  • På nogle mærker skal du efterfølgende slå funktionen til ved at vælge ON i flashens menusystem.

Tegn abonnement på Digital FOTO og få vores Photoshopbog med 142 siders tips og tricks samt 2 numre af bladet direkte i din postkasse for kun 49 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...