Avanceret fotopapir fra Epson

Epson har lanceret et let og stærkt fotopapir, som er lavet af en særlig type morbær.

12. december 2013

Med en vægt på bare 34 gram per kvadratmeter er Japanese Kozo Paper Thin velegnet til fotos i særlig høj kvalitet. Kozo-papiret er lavet af en slags morbær, som bruges til traditionelt papir til fx kaligrafi i Asien og Japan. Trods dets lette vægt og fine struktur er denne nye type papir meget stærkt og holdbart på grund af såkaldte Kozo-fibre.

Det nye papir er lavet i et samarbejde mellem Epson og kunstneren Gary Wornell, som har udskrevet sine værker med Epson-printere i mere end ti år. Papiret fås på rulle i tre forskellige bredder, nemlig 17, 24 og 44 tommer. Papiret koster fra cirka 700 kroner for ti meter.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...