Gør din Canon PRO-printer bedre

Nu kan man også opgradere firmware på ens printer. Canon er klar med nye versioner, der retter fejl i visning af blækniveauet.

22. november 2012

Hidtil er opgraderinger af firmware noget, der kun har været udbredt i kameraer, men efterhånden er andre typer af fotoprodukter er blevet så avancerede, at de også har fået muligheden.

Canon er begyndt at lave både objektiver og printere, der kan få rettet fejl på denne måde. Og nu er det japanske firma så klar med firmwares til deres nye kvalitetsprintere PIXMA Pro-10 og PIXMA Pro-100. Canon har konstateret, at de to printere ikke altid viser den korrekte mængde af blæk, der er tilbage i patronerne.

Det problem klares med firmware version 1.030 til Pro-10 og version 1.020 til Pro-100. Du kan hente dem henholdsvis her og her. Hvis du køber en af modellerne i dag, skulle de meget gerne have de nye firmware-versioner installeret.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...