R2000

Stærk A3-fotoprinter fra Epson

Avanceret blækteknologi sikrer fotos af høj kvalitet både på blankt papir og mere kunstneriske overflader.

3. maj 2011

Epson er netop kommet med deres nye printer Stylus Photo R2000, der kan udskrive i størrelser op til A3+. Firmaet holder fast i at bruge pigmenteret blæk, der er det bedste, når man fx vil udskrive på fx Fine Art-papir, men R2000 byder også på godbidder til dem, der også sætter pris på et flot, blankt foto.

Blækteknologien UltraChrome HiGloss2 har nemlig en særlig blækpatron med navnet Gloss Optimizer, der er med til at sikre den blanke overflade. Printeren har i øvrigt også separate blækpatroner til nuancerne rød og orange for at kunne gengive farverne naturtro.

Epson har gjort R2000s blækpatroner 50 procent større, så printeren bliver mere økonomisk i drift. Og så er der selvfølgelig trådløst netværk, ligesom du kan udskrive direkte fra fx en iPad eller iPhone med Epsons gratis iPrint App. Den vejledende pris ligger på 3879 kroner. Du kan læse mere om nyheden her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...