Stærke printere til A3+

Canon er klar med to nye printere i den professionelle ende, der byder på meget høj billedkvalitet og særlig software, der sikrer optimale farver.

24. september 2012

Fotoentusiasten har ikke vildt mange modeller at vælge imellem, når der skal købes fotoprinter til udskrifter i A3-størrelse, men nu er der kommet to nye og spændende til i Canons særlige PIXMA Pro-serie. De ligger begge prismæssigt under flagskibet PIXMA PRO-1.

PIXMA PRO-100 har otte blækpatroner baseret på farvestofteknologien ChromaLife100+. De tre af blækpatronerne er sort, grå og lysegrå, som sikrer høj kvalitet i gråtonebilleder. Denne model afløser PIXMA Pro9000 MK II og koster 4799 kroner i vejledende pris. Du kan læse mere her.

PIXMA PRO-10 benytter pigmenteret blæk med ti patroner og Canons nyeste LUCIA-teknologi. Modellen benytter Chroma Optimizer-blæk, der er arvet fra flagskibet PIXMA PRO-1. Dette klare blæk påføres oven på printet, så farverummet udvides, ligesom det også give flottere sorte detaljer. Det giver en meget høj kvalitet, der sagtens kan bruges til udstillinger. Du kan læse mere om PIXMA PRO-10 her. Den koster 6499 kroner.

Den nye plug-in Print Studio Pro følger med de to modeller og gør det let at printe i høj kvalitet fra fx Photoshop og Lightroom. Canons nye PRO Mode – der er en farveprofil til printerdriven - sørger for, at farverne passer optimalt til det, som ses på skærmen.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...