LaCie XtremKey USB 3.0

Hårdfør usb-nøgle til dine pletskud

Ny LaCie-nøgle klarer vand, frost og høje varmegrader. Og så kan du gemme billeder og video lynhurtigt på den.

17. december 2012

En ekstern harddisk er med sin størrelse og det mekaniske drev ikke den ultimative løsning, hvis man skal lave backup på farten og gerne vil have en ekstraordinær beskyttelse af ens pletskud. Det er den nye usb-nøgle LaCie XtremKey USB 3.0 derimod.

De følsomme dele som stik og lagerplads skrues ind i et solidt metalhylster og er derefter uhyre godt beskyttet. Nøglen kan fx klare at blive kørt over af et køretøj på hele ti tons, men den er også vandtæt ned til 200 meter. Desuden kan den klare frost ned til 30 minusgrader, mens der heller ikke sker noget med dine pletskud i op til 200 graders varme.

Data kan krypteres og beskyttes med et kodeord, så andre ikke kan få adgang til dem. Som navnet angiver, benytter nøglen usb 3.0, hvilket giver hastigheder op til 230 megabytes per sekund. Du kan læse mere om nyheden her. Prisen er 619 kroner for en nøgle med 32 gigabytes.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...