Få samtlige fotos i skyen til lavpris

En priskrig har gjort det ekstremt billigt at lægge hele sin billedsamling op i skyen, så du altid har adgang til samtlige pletskud. Vi sætter de to bedste onlinetjenester til fotoentusiasten stævne og finder den bedste.

26. december 2014

Det har længe har en halvdyr fornøjelse, når man gerne ville have hele sin billedsamling med de originale filer i fuld størrelse liggende hos en onlinetjeneste. Men markedets to største og bedste onlinetjenester er gået i priskrig med hinanden, så det nu er muligt at gemme alle sine billeder i skyen for et overkommeligt beløb. Google Drive tilbyder nu, at man kan få en terabyte plads for 72,25 kroner, mens Microsofts OneDrive giver ubegrænset plads for 54,90 kroner om måneden.

Fordelene ved at have sine billeder liggende i skyen er mange. Det er først og fremmest en sand fornøjelse, at man altid har adgang til alle fotos uanset, hvor i verden man end befinder sig. Begge tjenester fungerer nemlig således, at man både har adgang til at se og hente sine billeder direkte fra tjenestens browser. Man kan selvfølgelig også hente en app til sin tablet og smartphone med fuld adgang. Så hvis man vil vise sine bedste billeder til andre fotoentusiaster ude i byen eller til familien under en festlig begivenhed, kan man altså gøre det så let som ingenting. Her tester vi, hvilken af de to, der er vores klare favorit.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...