Fremtidssikret hukommelseskort på vej

Nyheden XQD benytter samme hurtige teknologi som computere til at overføre data

8. december 2011

Bedst som vi fotoentusiaster gik og troede, at vi kunne nøjes med at investere i CF- eller SD-kort, kommer der nu et helt ny standard på markedet. Den hedder XQD og er skabt af CompactFlash Association, der altså også står bag de nuværende CF-kort.

Det særlige ved den nye standard er, at data overføres med PCI Express. Det er den samme teknologi, som computere bruger internt til at flytte data fra processor til indstikskort som fx grafikkort. Det er i øvrigt også PCI Express, som den lynhurtige Thunderbolt bruger, så kortene burde derfor være fremtidssikret, hvad angår behovet for høj fart.

Størrelsen på et XQD ligger mellem et CF- og et SD-kort med sine mål på 38,5 x 29,8x 3,8 mm. Producenter kan få licens til at begynde at lave kortene i begyndelsen af næste år. Det er i første omgang planen, at de nye kort skal have en skrivehastighed på 125 megabytes per sekund. Du kan læse mere her

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...