Hårdfør sprinter

Nyt hukommelseskort fra PNY gør det lettere at udnytte hastigheden i kameraet, og det er yderst robust.

11. november 2013

PNY Technologies lancerer hukommelseskortet SDHC/XC High Performance, som med en hastighed på 80 megabytes per sekund egner sig til både fotoentusiaster og professionelle, der vil udnytte kameraets Burst Mode til fulde. Kortet er af den hurtige type Class 10 UHS-1, og det er ekstra robust, så det kan klare selv barske vejrforhold.

Producenten lover, at kortet fungerer i temperaturer mellem 0 og 60 grader. Det kan endvidere tåle at blive opbevaret i temperaturer fra minus 40 grader til 85 grader og er stødsikkert op til 1000 G. Kortet fås med kapaciteter på 16, 32, 64 og 128 gigabytes. Prismæssigt kommer kortene til at ligge på mellem cirka 253 og 1183 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...