Kopiér dine HD-film uden at bryde loven

Ny standard for SD-kort lover at fjerne problem med kopibeskyttelse

21. december 2011

Så er det godt nyt til alle, der har gået og bandet over, at man ikke har kunnet kopiere ens købte spillefilm i HD til hukommelseskortet, så de fx kan nydes på farten. Hidtil har et system til kopibeskyttelse gjort, at man ikke kunne overføre fx en Blu-Ray-film til et andet medie og afspille den, men det bøvl vil Panasonic, Samsung, SanDisk, Sony og Toshiba nu lave om på.

De fem firmaer er nemlig gået sammen om at lave en ny standard, der indtil videre bærer den lange, engelske navn Next Generation Secure Memory Initiative. Det går i al sin enkelt ud på, at SD-kort med den nye teknologi har et indbygget system til kopibeskyttelse, så man kan få lov til at afspille ens HD-film herfra.

Teknologien skal desuden kunne bruges til hukommelse i fx en smartphone eller tabletcomputer, så de også kan bruges til at vise beskyttede HD-film. De fem firmaer forventer, at markedet begynder at bruge den nye standard i løbet af næste år. Du kan læse mere her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...