Nye kort fra Samsung

Samsung lancerer en ny serie af SD- og microSD-kort til systemkameraer, kompaktkameraer, tablets og smartphones.

23. april 2014

Nu er det blevet lettere at få overblik over Samsungs serie af hukommelseskort, som er blevet opdateret med et nyt design og forskellige farver. PRO-serien er sølv, EVO er orange, og Standard er blå. Desuden oplyses lagerkapaciteten på hvert kort med store tal. Serien har lagringskapaciteter fra fire til 64 gigabytes.

Både PRO og EVO understøtter UHS-I i Class 1 Ultra High Speed og tilbyder overførselshastigheder på henholdsvis 90 megabytes per sekund og 48 megabytes per sekund. Topmodellen er PRO-seriens kort på 64 gigabytes, der gør det muligt at optage cirka 670 minutters video i Full HD med 30 billeder per sekund med et kompaktkamera, uden man behøver skifte kort undervejs. Kortene i serien koster mellem 60 og 710 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...