Plads til 8500 raw-billeder

Transcend udvider kapaciteten på deres hurtigste SD-kort, så der nu er plads til 20.000 jpeg-billeder eller 32 timers videooptagelser i full-hd.

15. august 2013

Med en kapacitet på 128 gigabytes på Transcends nye SD-kort kan du glemme alt om at have ekstra hukommelseskort med på selv en længere fototur. Selv om du optager i raw-format, kan du skyde 8500 billeder på hver 14 megabytes, før det bliver nødvendigt at skifte kortet.

På grund af den høje kapacitet kan kortet kun bruges i kameraer, der understøtter SDXC-standarden, men så kan der også komme fart på. Det nye 128GB SDXC UHS-I 600x har nemlig en overførselshastighed på op til 90 megabytes i sekundet.

Transcend er også klar med en ny version af deres lidt langsommere kort med en maksimal hastighed på 45 megabytes i sekundet. 300x SDXC UHS-I fås nu med en kapacitet på 64 gigabytes.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...