Verdens hårdeste hukommelseskort

Ny Black-serie fra Delkin giver ikke slip på dine billeder selv i utilgiveligt barske vejrforhold.

En trio af SD-hukommelseskort fra Delkin, er designet til at modstå de værste vejrforhold, du som fotograf kommer ud for. Det mindsker risikoen for at miste billeder på grund af, at kortet svigter.

Serien heder Black og klarer temperaturer mellem -40 til 85 grader celcius, så om det er jungle eller gletsjere du fotograferer, så klarer de skærene.

Kortene modstår et tryk på 20 kilo og er støv- og vandtætte. De klarer at være under vand i 72 timer. Delkin kalder selv sine kort for de hårdeste på markedet.

Ydelsen matcher det hårde ydre. Kortene er UHS 1, Class 3 og det garanterer en minimums skrivehastighed på 30 mb/s. Producenten lover, at der kan skrives til kortet i op til 80 mb/s.

Du kan vælge mellem tre størrelse: 32, 64 eller 128 GB. Prisen er endnu ikke afsløret.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...