Læs også

Sony CP-AL

MacBook Pro

Apple og LaCie først med vidunderstik

En ny generation af MacBook Pro fra Apple er udstyret med Intels nye overførselsteknologi Thunderbolt, der forener skærmkabel og dataoverførsel i samme ledning – og gør seriekobling muligt. Samtidigt er det dobbelt så hurtigt som usb 3.0.

Samtidig med at Intel afslørede deres nye overførselsteknologi, Thunderbolt, tidligere kendt under kodenavnet Light Peak, lancerede Apple nye bærbare computere og Lacie en ekstern harddisk med teknologien.

Thunderbolt kan overføre data dobbelt så hurtigt som usb 3.0, altså teoretisk op til 1,25 gigabyte i sekundet. Det svarer nogenlunde til at kunne overføre en dvd på tre sekunder.

Samtidig kan stikket bruges til skærme, også din eksisterende skærm med adaptere til VGA og HDMI. Kablet kan overføre 10 watt, som er det dobbelte af usb 3.0 og det er muligt at serieforbinde op til syv apparater.

Thunderbolt

Stikket har samme udforming som DisplayPort og er også kompatibelt med denne standard.

MacBook Pro Thunderbolt

Apples nye generation af Macbook er den første computer med Thunderbolt. Computeren har også almindelig usb og firewire. Mindste model har en skærm på 13 tommer og Intels i5 dobbeltkerneprocessor, mens største model har en skærm på 17 tommer og en i7 firekerneprocessor. Her er også grafikprocessoren Radeon fra AMD, som er tre gange hurtige end forgængeren. Mindste model koster 8999 kroner og største 18.999 kroner.

LaCie Little Big Disk

Her kan man passende koble Lacies Little Big Disk på, som er den første eksterne harddisk, som understøtter teknologien. I maven på den lille store disk finder man to nye SSD-diske fra Intel på hver 250 gigabyte. Intel 510 Series, som SSD’erne hedder, lover overførselshastigheder på op til 470 megabytes i sekundet.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...