Peak Design The Everyday Messenger 15

Mange af markedets skuldertasker til fotogrej er ret diskrete og stilsikre.

© Peak Design

3 gode fototasker til den lille fototur

En fototaske er ikke bare en taske, man putter sit fotogrej i. Når det gælder de nyeste skuldertasker, har producenterne virkelig arbejdet med stil, indretning og innovative løsninger. Her kan du se tre gode bud til den lille fototur.

14. september 2017 af Poul Siersbæk

Når du skal vælge en god skuldertaske til dit fotogrej, er der en række ting, som er gode at tjekke. 

For det første skal udstyret ligge godt beskyttet, og tasken skal hvile behageligt på skulderen, uden at remmen glider ned.

Det skal også være muligt at komme til udstyret hurtigt uden nødvendigvis at skulle trække et par støjende velcro-låse op. 

Og så er det fint, hvis det er muligt at brugertilpasse rummene efter størrelse af fx telezoomobjektiver og kamera.

Vælg kamerataske efter behov

Endelig er det smart at vælge en størrelse, der passer præcist til dit behov. Derfor har mange fotografer da også flere fototasker, som kan bruges afhængigt af, om man skal på en lille bytur eller en stor ekspedition. 

Her kan du se tre aktuelle skuldertasker, der alle rummer gode finesser til den lette fototur.

1. Lowepro ProTactic SH 200 AW

Kamerataske Lowepro ProTactic SH 200 AW
Kamerataske

Lowepro ProTactic SH 200 AW er robust og sælges til en god pris.

© Lowepro

En god, robust og praktisk taske, der kan udbygges, og så er den tilmed yderst rimelig i pris.

Udstyret er godt beskyttet, og en solid skulderpude sikrer, at tasken ikke glider af skulderen. Kan rumme to kamerahuse og et par objektiver. 

Set for 1144 kroner.

2. Peak Design The Everyday Messenger 15

Skuldertaske Peak Design The Everyday Messenger 15
Kamerataske

Peak Design The Everyday Messenger 15 er et fint eksempel på, at en kamerataske ikke behøver ligne en kamerataske. 

© Peak Design

Everyday Messenger er fuld af smarte detaljer. Magnetlåsen er hurtig og præcis, og den kan lukke tasken i fire trin. 

Tasken er opdelt i tre dybe rum, men opdelingen kan underopdeles i et øvre og et nedre rum til udstyr, du ikke bruger så tit. Klarer to kamerahuse og et par objektiver. 

Set til 1975 kroner.

3. Tenba Messenger DNA 15

Kameratastke Tenba Messenger DNA 15
Kamerataske

Tenba Messenger DNA 15 sidder godt, hvis du fx skal cykle med dit kameraudstyr. 

© Tenba

Her kan du uden problemer gemme et full-frame-spejlreflekskamera og et par ekstra objektiver.

Ruminddelingen kan tilpasses efter netop dit behov, og den kan både fungere som en almindelig skuldertaske og som en såkaldt slingtaske, der kan fastgøres på ryggen med en medfølgende rem, hvis du fx skal cykle. Kan købes for 1695 kroner.

Læs hele testen i magasinet Digital FOTO

I magasinet Digital FOTO 14/2017, som er på gaden nu, kan du læse en stortest af otte skuldertaske og se hvilken taske, der klarer sig bedst.

Her lærer du også, hvad du især skal være opmærksom på, hvis du er på jagt efter en skuldertaske til dit kameraudstyr. 

Tegn abonnement på Digital FOTO, og læs hele testen med det samme på din smartphone eller tablet med Wype-appen. Her får du desuden adgang de seneste fem numre af Digital FOTO.

Digital Foto nummer 14/2017

I magasinet Digital FOTO 14/2017, som er på gaden nu, kan du læse en stortest af otte fototasker. De fleste beskytter udstyret godt - men ikke alle.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...