Camilla Hyllebergs grej
Vis os din fototaske

Sådan ser indholdet af adventurefotografen Camilla Hyllebergs taske ud inden en tur til fjeldet.

© Camilla Hylleberg

Friluftsfotografen viser fototasken frem

Hvilket objektiv sværger andre til, og hvad kan de ikke undvære? Vi har bedt en adventurefotograf tømme tasken og vise os, hvad hun tager med på fototur og hvorfor.

19. juli 2017 af Louise Hagemann

Hvad der gemmer sig i fototasken, varierer fra fotograf til fotograf. Nogle medbringer altid et arsenal af forskellige kameraer og objektiver, mens andre bekender sig til et enkelt favoritobjektiv og fylder tasken med andet praktisk uundværligt.

Vi har bedt friluftsfotografen Camilla Hylleberg lyne op for tasken, så vi kunne se nærmere på det spændende grej, de sjove tricks og de praktiske dimser.

Vis dit eget fotogrej og deltag i vores konkurrence, hvor du kan vinde en superlækker fototaske fra LowePro

Klar til fjeldet

Camilla er ifølge hende selv den eneste kvindelige adventurefotograf i Danmark. Kameraet kommer gerne frem under både offpiste-ski, klatring, cykelture og dykning. Camilla er også videofotograf, og tasken, hun viser frem her, er specifikt pakket til en uge på fjeldet i Norge, hvor hun var fotograf og b-fotograf på en dokumentar om klatring.

Læs også om disse syv ting du bør have i din fototaske

1. Stor batteripakke

Den store 5 kilos-batteripakke kan oplade kamerabatteriet og den bærbare computer flere gange.

2. Frysetørret mad

Camilla er fan af frysetørret mad, som hældes over med kogende vand og er klar på fem til otte minutter. Nogle af de andre, der var med på turen, havde rigtig mad med, men efter 12-13 timer på fjeldet, foretrækker Camilla noget, der går stærkt.

3. Protein- og snackbarer

Protein- og snackbarerne må gerne fylde lidt og give mæthedsfornemmelse. Andre bruger også små gelépakker, men Camilla er ikke vild med smagen.

4. Kaffe

Kaffen kan ikke undværes. Denne er fra Irma og laves morgen og aften og til termokanden undervejs.

5. Bjergstøvler

6. Klatrejern

Klatrejernene, eller steiegeisen, som de også hedder, sætter man under støvlerne, så man kan gå på en gletsjer.

7. Solbriller

8. Pas

9. Garmin actionkamera

Garmin actionkameraet sidder typisk på Camillas hjelm under klatringen. På turen til Norge lagde hun det dog også ned i et vandløb, så de kunne optage, hvordan de fyldte drikkedunke op.

Læs mere om Garmin actionkameraer her

10. Sikringsudstyr til klatring

11. Dunjakke

Nattehimmel i norsk fjeld
Nat i dalen

I dalen, hvor turene op i fjeldet udgik fra, foretrak Camilla sit Nikon D4S, som giver høj kvalitet, men også er stort at bære rundt på.

© Camilla Hylleberg

12. Nikon D4S

Nikon D4S er godt og tager mange billeder i sekundet, men det er også stort og upraktisk, så Camilla brugte det kun, da de opholdt sig nede i dalen.

Læs vores test af Nikon D4S her

13. Vidvinkel AF-S NIKKOR 14-24mm F2.8G ED

Alt klatring og action ser bare federe ud med en vidvinkel, mener Camilla.

Klatrer i norsk fjeld
På vej op

Billedet her har Camilla skudt med Sony Alpha6300, som hun brugte flittigt på klatreturen.

© Camilla Hylleberg

14. Mikrofon

15. Sony Alpha6300

Sony Alpha6300 blev brugt flittigt oppe i højderne. Det er ifølge Camilla et smart og lille kamera, der tager rigtig gode billeder og fremragende video. På turen optog de en kampagnefilm for butikken Friluftsland, hvor Camilla skød med Alpha6300 og hovedfotografen med et Panasonic GH4. Kvaliteten er god nok til, at filmen kører på det store biograflærred.

Læs her om Sony Alpha6300

16. Pandelampe

17. Et batteri og en harddisk

Billederne ligger altid tre steder – på sd-kortet, på computeren og på en ekstern harddisk.

18. MacBook

19. Batteridrevet LED-lampe.

Den batteridrevne LED-lampe vejer ingenting og er vandtæt. Camilla hænger den blandt andet op i loftet af teltet.

20. DJI Phantom 3 4K

I Norge må man ikke flyve med drone over nationalparker, og da de var på grænsen til disse på deres ture, holdt de sig til kun at flyve nede i dalen, hvor der da også var rigeligt med flotte motiver.

Læs artiklen om tre forskellige fotografers foretrukne fotogrej i nummer 12 af Digital FOTO. 

I nyeste nummer kan du se en ejendoms- og arkitekturfotograf, en bryllupsfotograf og en naturfotograf vise indholdet af deres tasker og fortælle blandt andet, hvorfor de bruger gult tape, prismer og et såkaldt Planitar-kamera.

Tegn abonnement på Digital FOTO, og læs bladet med det samme på din smartphone eller tablet med Wype-appen. Her får du desuden adgang til de seneste fem numre af Digital FOTO.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...