Kamerarem med flere funktioner

Ny multifunktionel rem hjælper med at bære og beskytte kameraet.

22. august 2014

Tura Scandinavia står bag den multifunktionelle rem Miggo, der fås i to versioner. Strap and Wrap er en polstret rem, som man bærer om halsen eller som skulderrem. Den anden type er Grip and Wrap, som er en model, man bærer om håndleddet.

Miggo er let at tilpasse til objektiver i forskellige længder. Det gør man ved at placere kameraet forskelligt på remmen afhængig af, hvilken type objektiv man bruger. Remmen har en indbygget lomme til objektivdækslet, og den fås i fire forskellige farver og mønstre. Miggo passer til kompakte og mellemstore spejlreflekser og til de fleste spejlløse kameraer. Priserne er henholdsvis 349 kroner for Strap and Wrap og 269 kroner for Grip and Wrap.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...