Lækre fototasker fra Think Tank

Opdateret serie har både skulderstrop og indbygget bælte, der kan pakkes væk.

18. maj 2011

Hvis du går og leder efter den helt rigtige fototaske, så vent lidt med indkøbet, for producenten Think Tank kommer med tre nye modeller i deres Speed Convertible Series i næste måned.

De kan alle bæres via et bælte, så man har hele overkroppen fri til at kunne fotografere mere frit. Den store nyhed er, at bæltet nemt og hurtigt kan pakkes væk i selve tasken, når man hellere vil bære den over skulderen.

Den mindste model hedder Speed Demon V2.0 og har plads til et normalt spejlrefleks samt to relativt kompakte zoomobjektiver. Den kan du læse om den her.

Speed Freak V2.0 er større og kan fx klare et Canon EOS 5D MK II med et 24-70 F2.8-objektiv monteret samt en løs 70-200 F2.8 IS-optik. Læs om denne model her.

Endelig er der det professionelle valg med Speed Racer V2.0. Her er der plads til fx et Nikon D3 med et 24-70 F2.8-objektiv monteret samt et 70-200 f2.8 VR-teleoptik med siden af. Du kan læse mere om denne lækre fototaske her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...