Lowepro opdaterer populær taskeserie

Lowepro opdaterer populær taskeserie

Lowepros populære Slingshot-serie er blevet opdateret, og den nye udgave kommer i to størrelser.

26. august 2015

Det er blot 14 dage siden, at vi skrev om, at Lowepro havde en ny serie på gaden, og nu er endnu en nyhed klar fra taskeproducenten. Lowepro annonceret nemlig i dag en opdatering af den populære Slingshot-serie. Slingshot Edge bliver navnet, og den kommer i to størrelser.

“Der er få ting, som er mere irriterende end at gå glip af et motiv, fordi man ikke får udstyret frem i tide. Den nye Slingshot Edge er skabt til give nem adgang, samtidig med at tasken yder en god beskyttelse og har et smukt design,” lover Tim Grimmer, Vice President of Brand hos Lowepro.

Om de to nye modeller skriver Lowepro:

Slingshot Edge 150 AW Designet til spejlløse systemkameraer med standardzoom monteret, et ekstra objektiv, en mindre tablet på syv tommer og personlige ejendele. Tasken er udstyret med Lowepros patenterede All Weather-beskyttelse, All Weather Cover™.

Slingshot Edge 250 AW Designet til et DSLR-systemkamera med standardzoom monteret, et ekstra objektiv, en flash og en standard ti-tommer-tablet samt personlige ejendele. Den er udstyret med Lowepros patenterede All Weather-beskyttelse, All Weather Cover™.

Sling-taskerne kan leveres i løbet af oktober til vejlende udsalgspriser:

Slingshot Edge 150 AW, DKK 799,- Slingshot Edge 250 AW, DKK 999,-

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...