Rygsække fra Lowepro til den aktive fotograf

Lowepro har lanceret Photo Hatchback AW, som er en let og elegant rygsæk til fototuren.

Photo Hatcback AW er en ny serie af lette og fleksible rygsække, der henvender sig til den aktive fotograf. Modellen fås både i en 16 og en 22 liters udgave. Rygsækken har en åbning i siden ind mod ryggen, der giver adgang til et polstret og justerbart kamerarum med flytbar skillevæg. En særlig stormklap giver en effektiv fugtspærring. Kameraindsatsen kan også løftes ud, og dermed konvertere fotorygsækken til en traditionel turrygsæk, når kameraet ikke skal med. Der medfølger et regnslag, som kan trækkes ud over rygsækken.

Foto Hatchback 22L AW, som koster 999 kroner, kan rumme et spejlrefleks med påsat objektiv, to til tre ekstra objektiver, flash samt tilbehør, en tavle-pc eller lille bærbar, vandflaske, ekstra udstyr og personlige ejendele. Photo Hatchback 16L AW kan rumme et spejlrefleks med påsat objektiv, et til to ekstra objektiver eller flash-enheder, tavle-pc, vandflaske, ekstra udstyr og personlige ejendele. Prisen er 899 kroner

Samtidig med lanceringen af rygsækkene er Lowepro også klar med Dashpoint-serien, der er små etuier, som kan monteres på en rygsæk for at udvide kapaciteten, eller kan anvendes som et etui for sig. De kommer i tre størrelser og koster fra 159 kroner til 249 kroner. Alle modeller findes i farverne Pepper Red, Slate Grey og Galaxy Blue.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...