Smart fotorygsæk med svingtaske

Vær med til at støtte produktionen af en usædvanlig rygsæk til fotoentusiasten.

4. december 2012

Med de mange producenter af fototasker på markedet skulle man tro, at alle smarte tricks efterhånden var luret og sendt på markedet, men firmaet MindShift Gear har opfundet en vældig interessant feature til deres fotorygsæk Rotation180° Photo Backpack.

Her er det nederste af del af rygsækken nemlig en taske, der kan svinges om på maven, mens resten bliver hængende på ens ryg. I den særlige taske kan man så have sit kamera med det mest brugte objektiv, så man altid er klar til at skyde løs. Idéen er så smart, at MindShift Gear har søgt patent på det.

Rotation180° Photo Backpack er imidlertid også speciel af en helt anden grund. Den bliver nemlig først sat i produktion, når fremtidige brugere har støttet projektet med tilstrækkeligt mange penge. Målet er 30.000 dollars – og det er allerede nået. Det koster mindst 389 dollars – 2223 kroner - at forudbestille tasken. Du kan læse meget mere på engelsk her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...