Brug Canon-objektiver på Micro Four Thirds

Nu kan du bruge EF-objektiver på de små, spejlløse systemkameraer uden at miste kontrollen med blænden. Desværre er det stadig ikke helt alt, man kan overlade til automatikken.

Amerikanske Redrock Micro lancerer nu en ny adapter, der gør det muligt at bruge Canons EF-objektiver på systemkameraer fra Olympus og Panasonic samt Micro Four Thirds-videokameraer. EF-objektiverne skal have strøm og elektroniske signaler fra kamerahuset, ellers står blænden helt åben. Men med Redrock Micro LiveLens MFT levers strøm og elektroniske signaler direkte fra adapteren.

Direkte på adapteren justerer man blændeværdien i trin på 1/3. Strømmen leveres af et batteri på ni volt. Der er dog ikke mulighed for at benytte objektivernes billedstabilisering, og fokus må man selv stille. Sidste ulempe er prisen. I USA har adapteren fået en introduktionspris på 2775 kroner. Du kan læse mere om den her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...