Canon EF 11-24mm F.40L USM

Canon med verdensrekord i vidvinkel

Sammen med rækken af nye kameraer, introducerer Canon også et nyt vildt vidvinkelzoom, der klarer 11 mm uden fortegning. Det er verdensrekord.

For landskabsfotografer og arkitektfotografer, der bruger Canon er det nye Canon EF 11-24mm F.40L USM objektiv en særdeles god nyhed, da det trods de 11 mm ikke er tale om et fiskeøje, men derimod om ægte vidvinkel.

Det betyder, at objektivet ikke lider af fortegning på 11 mm og kan vise linier helt rette og det er ifølge Canon verdensrekord i vidvinkel.

Det gør så også at objektivet er noget større, end det fornemmes på billedet af det. Vi har allerede haft fingrene i et præproduktions-eksemplar og udover at være tungt, er de forreste linseelementer kæmpestore.

Når du skyder i portrætformat, kan man faktisk risikere at få sine egne fødder med på billedet.

Prisen for den vide herlighed er på lige omkring 25.000 kroner. Objektivet er ude til marts.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...