Ekstrem zoom fra Sigma

Du får en vild telezoom og høj kvalitet med de nye Sigma-optikker 150-600mm F5.0-6.3 DG OS HSM, der kan købes i to skræddersyede udgaver.

2. oktober 2014

Man kan virkelig komme tæt på begivenhederne med de nye Sigma-objektiver 150-600mm F5.0-6.3 DG OS HSM, der fås i to versioner. Den ene har endelsen S, der står for Sport, mens den anden bærer bogstavet C for Contemporary, der er mere målrettet all-round-fotografering.

Sports-versionen byder på lidt højere optiske kvaliteter og er bygget mere robust, mens C-udgaven er mere kompakt og lettere at slæbe med rundt. Begge modeller er dog vejrbestandige og har en forbedret billedstabilisering, der sikrer en mere blød panorering efter bevægelige motiver som sportsbiler eller fugle i flugt.

Endnu bedre autofokus Sigma 150-600mm F5.0-6.3 DG OS HSM kan i begge versioner låse zoom til en bestemt brændvidde, og man kan efterjustere fokus manuelt, selv om autofokus er aktiveret. De har selvfølgelig også Sigma ultrasoniske fokusmotor HSM, der endda har fået forbedret autofokus. S-modellen fås til Canon, Nikon og Sigma og har en vejledende pris på 13.999 kroner, mens C-udgaven også kan købes til Sony. Prisen til den sidste optik er endnu ikke offentliggjort.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...