Flå skyklapperne af

Ny lysstærk optik fra Tokina til fans af ekstrem vidvinkel byder blandt andet på nyudviklet og lydsvag autofokusmotor.

27. januar 2012

Tokina er klar med en opdateret lækkerbisken til fotoentusiaster, der både kræver høj lysstyrke og mulighed for at skyde vidvinkel helt ude på de vilde brændvidder. Nyheden Tokina AT-X 11-16 F2.8 PRO DX II fås til spejlreflekskameraer fra Canon og Nikon, der bruger APS-C-sensorer.

Objektivet vil dække et område på henholdsvis 17-25mm og 16-24mm på de to systemer. Blandt nyhederne i version II er en lydsvag autofokusmotor kaldet Silent Drive-Module, så den nye optik også kan bruges på de mindre Nikon-modeller uden indbygget fokusmotor.

Tokina AT-X 11-16 F2.8 PRO DX II har også fået en særlig asfærisk linse og bedre overfladebehandling, som skulle give højere billedkvalitet. Du kan se mere på Tokinas japanske hjemmeside her. Prisen er Japan ligger på 90.000 Yen, hvilket svarer til omkring 6500 kroner.

Tokina har i øvrigt sammen med Tamron meldt ud, at de vil til at understøtte Micro Four Thirds-systemet. Sigma har allerede annonceret objektiver til systemet, men det lader altså også til, at der vil komme nogle fra de andre to producenter. Du kan læse mere her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...