Lang lukkertid ved havet

I dagslys er det nødvendigt med et gråfilter for at lange lukkertider.

Flottere landskabsbilleder med ND-filter

Hvis du vil tage flotte billeder ved havet i dagslys og ønsker at få en silkeblød effekt i vandet, er du nødt til at bruge et gråfilter, der sikrer dig længere lukkertider. Her får du nogle gode tips til optagelsen.

6. april 2017 af Poul Siersbæk

Vil du skyde med lang lukkertid på flere sekunder i dagslys for fx at sløre vandet ved kysten, har du brug for et gråfilter, også kaldet ND-filter. 

Du får nemlig ikke nok effekt ved at blænde ned til blænde F16, når der er masser af dagslys. Der kommer simpelthen for meget lys ind i kameraet.

Hvis lukkertiden rammer loftet på 1/8000 eller 1/4000 sekund (alt efter kamera), bliver billederne overeksponerede. 

Gråfiltre i forskellige størrelser fra Nisi

Man kan få gråfiltre i forskellige størrelser, så de passer til objektivet.

© Nisi

Forskellige grader af ND-filter

Gråfilteret dæmper altså lysets indtrængen og gør det muligt at bruge en længere lukkertid end ellers. 

ND-filtrene findes i forskellige styrker, men en smartere løsning er at købe et variabelt gråfilter, som du kan justere efter lysforholdene. Med en filterfaktor på fx 8x, dæmpes lyset otte eksponeringstrin, så du kan fotografere på 1 sekund i stedet for 1/250 sekund.

De variable ND-filtre er groft sagt opbygget af to polfiltre, der i kombination gradvist dæmper lyset mere og mere, når du drejer de to glas i forhold til hinanden. 

Læs også: Lange eksponeringer: derfor er det sjovt - og svært

Haida Variable ND Pro II

Med et variabelt gråfilter, kan man justere styrken efter forholdene.

© Haida

Få optimal fokus med ND-filter

På gråfilterets højeste styrke kommer der så lidt lys ind til kameraet, at autofokus kan have svært ved at stille skarpt. 

Den bedste løsning er derfor at skrue helt ned for effekten, stille skarpt med autofokus, og så skifte til manuel fokus, så skarphedsplanet låses fast. Så oplever du ikke problemerne med, at kameraet pludselig ikke vil skyde, fordi det ikke kan opnå fokus.

Hvis du har et spejlrefleks med optisk søger, så husk at dække søgeren til, når du skyder på lange lukkertider, så der ikke kommer lys ind via søgeren og give en ujævn eksponering.

I magasinet Digtal Foto 8/2017 tester vi ni forskellige gråfiltre i forskellige prisklasser. Tegn abonnement her eller læs det med app'en Wype.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...