Forbedret zoomobjektiv fra Sigma

Nyheden har fået linser af højere kvalitet og er blevet mere kompakt

12. oktober 2011

Sigma har forbedret deres bud på den optimale rejseoptik til alle fotoopgaver med nyheden 18-200mm F3.5-6.3 II DC OS HSM. Version II af objektivet har fået linser af typen FLD, der optisk skulle være af lige så høj karat som det kostbare materiale fluorite. FLD-glasset er udviklet sammen med Hoya og sikrer høj detaljegrad og god kontrast.

Nyheden er bygget til spejlreflekser med APS-C-billedchip, og den optiske zoom på 11,1x svarer til 29-320 mm på Canon og 27-300 mm på Nikon, Sigma, Pentax og Sony. Det er lykkedes sigma at gøre objektivet mere kompakt i forhold til forgængeren, så det kun er 87,7 mm langt.

Objektivet har Sigmas lydsvage og hurtige autofokusmotor HSM, og der er indbygget billedstabilisering på versionerne til Canon, Nikon og Sigma. Optikken byder også på syv afrundede blændelameller, der skulle give en flot, blød baggrundssløring. Du kan læse mere om nyheden her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...