Canon EF 35 mm F1.4L II USM

Klassisk reportageobjektiv fra Canon

Med objektivet Canon EF 35 mm F1.4L II USM introducerer Canon en ny glastype, der forbedrer kontrasten og minimerer reflekser.

31. august 2015

Canon har lanceret objektivet EF 35 mm F1.4L II USM, der som et nyt vidvinkelobjektiv i L-serien er udviklet til professionelle fotografer. Objektivet afløser det legendariske EF 35 mm F1.4L USM og er det første objektiv, der indeholder Canons nye Blue Spectrum Refractive Optics teknologi. Den skal sikre en flot billedkvalitet under alle forhold uanset, hvilken type af opgave, der er tale om.

Med Blue Spectrum Refractive Optics-teknologien er der anvendt et organisk materiale, som helt ned på molekyleniveau betyder en dramatisk reduktion af kromatisk aberration. Via evnen til at bryde blå lysstråler opnås således markant skarpere billeder. Blue Spectrum Refractive Optics er integreret i et af linseelementerne, og sammen med Canons avancerede coating teknologi - blandt andet Subwavelength Structure Coating - skulle EF 35 mm F1.4L II USM kunne levere billeder med forbedret kontrast, minimale reflekser samt genskin.

Med sin faste brændvidde på 35 mm er EF 35mm F1.4L II USM som nævnt perfekt til klassisk reportage- og dokumentarfotografering. Det er med andre ord det perfekte valg for eksempelvis fotojournalister, sports- og bryllupsfotografer. Prisen for det nye vidunder er desværre lidt pebret. Objektivet koster nemlig 19.999 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...