Kreative effekter med systemkameraet

Lensbaby er nu klar med objektivet Composer Pro til spejlløse systemkameraer.

11. april 2012

Et af Lensbabys mest populære objektiver Composer Pro kan nu også fås til systemkameraer som Olympus PEN, Panasonic G, Samsung NX og Sony NEX. Composer Pro giver fleksibel kontrol over fokus, og den drejelige kugle gør det muligt at vippe objektivet. På den måde kan man skabe kreative effekter, som man ellers kun kan opnå med dyre tilt-shift-objektiver.

Composer Pro leveres med en dobbeltlinset glasoptik på 50 mm og blænde F2.0, som skaber et såkaldt sweet spot, altså et særligt skarpt punkt i billedet, som kan flyttes efter behov. Objektivet er kompatibelt med Lensbabys øvrige optikker som fx Edge 80, Sweet 35, Fisheye og Pinhole/Zone.

Objektivets fokusafstand dækker fra 46 cm til uendeligt. Der medfølger udskiftelige blændelameller som dækker F2.0, F2.8, F5.6, F8.0, F11, F16 og F22. Den vejledende udsalgspris er 2599 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...