Kreative fotos med Lensbaby

Med de sjove objektiver fra Lensbaby kan du tage billeder med flotte og anderledes effekter. For små penge kan du fx lave en tilt/shift-effekt, der ellers koster en formue med et dyrt objektiv.

Hent hele artiklen og læs meget mere om, hvordan du kan lave kreative fotos med Lensbaby.

Lensbaby Flexible Lens Mounting System blev grundlagt af fotojournalisten Craig Strong i 2004, der begyndte at konstruere sine egne objektiver, fordi han var utilfreds med de kreative muligheder, som traditionelle spejlrefleksobjektiver kunne tilbyde.

Som udgangspunkt er det en simpel konstruktion med en optik, hvor man indstiller fokus ved hjælp af en fleksibel bælg. Den gør det samtidig muligt at flytte aksen i forhold til billedplanet.

På den måde kan man opnå en ganske selektiv skarphed i et udvalgt område af billedet. Effekten minder meget om den, son man kan opnå ved at bruge et dyrt tilt/shift-objektiv.

En ekstra finesse ved Lensbaby er den udtalte uskarphed, der typisk er uden om det skarpe hovedmotiv, også kaldet Sweet Spot. Ved at vippe objektivet kan man ganske enkelt flytte dette område efter behov – også selv om afstanden til motivet er ens i hele billedfladen.

Mange billeder taget med Lens Baby ligner da også uforudsigelige billeder taget med plastickameraer af Holga- og Diana-typen. Forskellen er, at man her har fuld kontrol med de optiske fejl og effekter.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...