Lysstærk vidvinkel til lavpris

En lysstærk vidvinkel med fast brændvidde er normalt en bekostelig affære, men nu er koreanske Samyang klar med et billigt alternativ.

Med en lysstyrke på F2.0 slipper der masser af lys ind til billedchippen via Samyangs nye objektiv. Brændvidden er på 16 mm, og objektivet fås til hele ti forskellige kamerafatninger med lidt forskellig brændviddeforlængelse. På Canon svarer brændvidden til 26 mm, på Fujifilm, Nikon, Pentax, Samsung og Sony svarer den til 24 mm, mens den på Panasonic og Olympus giver 32 mm. Objektivet kan ikke bruges på full-frame.

Samyang 16mm F/2,0 ED AS UMC CS har en såkaldt ED-linse og to asfæriske linser, der skulle minimere optiske fejl. Som på andre Samyang-objektiver er der dog ikke autofokus, så man må selv stille skarpt. Objektivet kommer på markedet i juli.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...