Ny telezoom til Sony Alpha

Sony er klar med et nyt vejrbestandigt zoomobjektiv, der dækker området 70-300 mm.

27. november 2014

Mens Sony Alpha7 II er løbet med al opmærksomheden har Sony lanceret et nyt telezoomobjektiv til deres serie af spejlreflekskameraer af SLT-typen. Objektivet, der bærer navnet SAL70300G2 70-300mm F4.5-5.6 G SSM II, har en ny og forbedret autofokus, som skulle være væsentligt hurtigere end forgængerens. Desuden har Sony benyttet en ny nanobelægning på objektivets glas, og optikken er vejrbestandig, så man ikke behøver bekymre sig om det regner eller sner. Prisen forventes at havne omkring 8000 kroner, og objektivet skulle være i butikkerne i løbet af februar.

Sony har også varslet objektiverne Vario-Sonnar T* 24-70mm F2.8 ZA SSM II og 16-35mm F2.8 ZA SSM II , som skulle være klar i løbet af foråret.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...