Nyt rejseobjektiv fra Nikon

Nikon er klar med objektivet AF-S DX NIKKOR 18–300mm fF3.5–6.3G ED VR, som byder på 16,7x zoom i et meget kompakt format.

Nikons nye zoomobjektiv AF-S DX NIKKOR 18–300mm F3.5–6.3G ED VR er det perfekte valg til alle, der ønsker at tage billeder i alle tænkelige situationer uden at skulle fylde bagagen op med objektiver med forskellige brændvidder. Dette nye NIKKOR, der har det samme imponerende zoomområde som Nikon’s roste objektiv AF-S DX NIKKOR 18–300mm F3.5–5.6G ED VR, men er langt mere kompakt og derfor ideelt til spirende fotoentusiaster, der gerne vil rejse let og fotografere forskellige perspektiver uden at skulle skifte objektiv.

Dette alsidige objektiv, har en utrolig kompakt konstruktion, der ikke går på kompromis med billedkvaliteten. ED-glaselementer og asfæriske linseelementer skal sikre skarpe og kontrastrige billeder, og Nikons system til billedstabilisering skulle være en garant for ekstremt klare stillbilleder og videooptagelser, selv ved håndholdt optagelse i teleområdet. Objektivet er perfekt til såvel rejser som til amatørfotografering af sport og dyreliv. AF-S DX NIKKOR 18–300mm F3.5–6.3G ED VR har en vejledende udsalgspris på 6195 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...