Optik til barsk vejr

Pentax udvider sin serie af hårdføre objektiver med en ny model.

25. november 2013

Pentax har lanceret HD Pentax-DA 20-40mm F2.8-4.0 ED Limited DC, der kan monteres på kameraer med APS-C-sensor. Det er første gang, at producenten vælger en hårdfør model i Limited-serien. Denne serie er kendetegnet ved en gedigen konstruktion, hvor flere dele er lavet i metal.

Objektivet har Pentax K-fatning, og takket være systemet Quick Shift Focus kan man hurtigt skifte mellem autofokus og manuelt fokus. Her er også en AF-motor, som skulle være både hurtig og lydløs. Filterstørrelsen er på 55 mm, og en modlysblænde medfølger. Den vejledende pris for objektivet, der vejer 283 gram, er 3999 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...