Rekordmange Nikon-objektiver

Det japanske firma har nu solgt i alt 75 millioner Nikkor-objektiver og fortsætter kapløbet mod Canon.

20. november 2012

Tilbage i august kunne Canon prale med, at de havde solgt 80 millioner EF-objektiver, men konkurrenten Nikon langer også massevis af optikker over disken til de fotoglade forbrugere. Nu kan Nikon nemlig fortælle, at de har solgt i alt 75 millioner Nikkor-objektiver.

Sidst i maj lød rekorden på 70 millioner, så der er altså blevet købt fem millioner objektiver på godt et halvt års tid. Ikke dårligt i disse økonomiske krisetider. Der står Nikkor på både objektiverne til Nikons spejlreflekser og optikkerne til firmaets systemkamera Nikon 1. Det første Nikkor-objektiv kom i 1959 og hed NIKKOR-S Auto 5cm f/2. Canon begyndte produktionen af deres første EF-objektiv tilbage i 1987.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...